JobMatch
← Back to jobs

Afdelingschef for Cloud, Tooling, Automation & Integration

LB Forsikring

RemoteCopenhagen, Capital Region of Denmark, DenmarkdirectorFull-time
Posted
today
Source
LinkedIn (remote, Europe)

Skills

TerraformRoadmappingAzureCI/CDGCP

Description

Vil du forbinde samt lede udbygningen og automatiseringen af LB’s teknologiske platforme? LB Forsikring skærper organiseringen i Teknologi & Infrastruktur og søger en erfaren og udviklingsorienteret teknologileder, der kan samle specialiserede fagligheder om en fælles retning. Du skal kombinere nærværende personaleledelse med teknisk dybde til at udfordre valg, forstå afhængigheder og omsætte strategi til standardiserede, sikre og skalerbare platformservices. Du får dygtige specialister og en bred kontaktflade samt mulighed for at forme et samlet engineeringområde med stor strategisk betydning. Vil du gerne forandre og være noget særligt for andre? Som medarbejder i LB får du mere substans i dit job, hvor vilkår, goder og fleksibilitet gavner det hele menneske. Hos LB Forsikring lægger vi sjæl i arbejdet, og vi møder medlemmer, kolleger og omverden med skærpet sans. Du bliver en del af et medlemsejet fællesskab, hvor vi er der for hinanden. Vi deler også målet om at gøre forsikring overflødig. Lyder de her opgaver som noget for dig? Som afdelingschef for Cloud, Tooling, Automation & Integration bliver du en del af lederteamet i Teknologi & Infrastruktur. Vi er 25 kolleger og du vil få ansvaret for et samlet engineeringområde i Teknologi & Infrastruktur. Her samles cloudplatforme, developer tooling, automatisering og integration med ansvar for kæden fra platformservice og pipeline til integration. Du skal udvikle området fra enkeltstående teknologier til sammenhængende platformkapabiliteter med klare ejerskaber, roadmaps og servicebeskrivelser. Den rigtige og sikre måde skal være den nemmeste ved hjælp af genanvendelige komponenter, golden paths og selvbetjening. Din ledelsesopgave er at samle cloud-, tooling-, automation- og integrationsspecialister om én retning, skabe faglig udvikling og tydelige forventninger samt sætte retning uden at detailstyre. Du prioriterer mellem stabil drift, compliance, platformvedligeholdelse og nye leverancer og omsætter behov til roadmaps, leverancemål og målbare forbedringer. Det første du skal sikre i rollen, er at skabe en fælles mission, organisering og prioritering samt etablere platformprodukter, ejerskaber, roadmaps og servicebeskrivelser. Du skal gøre integrationsansvaret synligt med mandat, standarder, katalog og lifecycle og flytte standardleverancer fra manuel håndtering til kode, genbrug og selvbetjening. Dine fem væsentligste opgaver i stillingen vil være: - Cloudplatforme: Sætte retning for Azure, GCP, landing zones og standardiserede cloudservices. Sikre policystrukturer, identiteter, connectivity, recovery og teknisk beredskab samt etablere automatiseret etablering af cloudressourcer og tydelige lifecyclemodeller (vi er allerede godt i gang). - Developer tooling og engineering-standarder: Udvikle GitHub, repositories, CI/CD, build- og deployment-pipelines samt artifact- og secrets-håndtering. Etablere engineering-standarder, kodekvalitet, genanvendelige komponenter, udviklerportaler og golden paths. Forbedre developer experience og reducere ventetid og overdragelser. - Automation og Infrastructure as Code: Sætte retning for Terraform, Infrastructure as Code, Policy as Code, scripting og orkestrering. Automatisere provisionering, konfiguration, kontroller, dokumentation, runbooks og driftsopgaver samt skabe frameworks og fælles moduler på tværs af teams. - Integration som platformkapabilitet: Sikre synligt ejerskab, eget roadmap og dedikeret kapacitet til integration. Udvikle byggesten for API Management, services, events, køer, filintegrationer, MFT og webhooks. - Stabilitet, sikkerhed og governance: Sikre platformejerskaber, driftsmodeller, servicebeskrivelser og supportansvar. Indbygge guardrails, logging, monitorering, recovery og compliance. Samarbejde med SecOps, arkitektur, systemejere, udviklingsteams og leverandører samt arbejde systematisk med teknisk gæld, konsolidering, kapacitet og økonomi. Vil du være en del af vores fællesskab? Vi ønsker, at du trives, og at vi når vores mål sammen. Derfor kigger vi blandt andet på, om du har følgende faglige og personlige færdigheder til jobbet: - Du har dokumenteret erfaring med personaleledelse af tekniske specialister. - Du har stor forståelse for flere af områderne: Azure, GCP, GitHub, CI/CD, Terraform, IaC, platform engineering og integration. - Du forstår API’er, events, filintegration, secrets, certifikater og observability og kan udfordre arkitektur- og teknologivalg med respekt for specialisternes dybde. - Du har erfaring med leverandørstyring, governance, økonomi og risikostyring. - Du har blik for DORA, sikkerhed og compliance i en reguleret organisation. Vi har spurgt tre af dine kommende kolleger om, hvordan de oplever LB ”Det giver energi at kunne se formålet med det, vi laver. Det giver en substans i jobbet, når de applikationer, du arbejder på, bliver brugt af andre i den anden ende. Uanset, om det så er digital selvbetjening til medlemmerne, dokumenthåndtering til kollegerne eller noget helt tredje.” ”Det er fedt at være leder i LB. På kryds og tværs af afdelinger i hele huset har vi et stærkt lederfællesskab.” ”Jeg kan altid række ud og få hjælp – blandt andet til min netværksgruppe, hvor vi mødes og diskuterer ledelsesmæssige udfordringer og hjælper hinanden.” Vi ser frem til at høre fra dig Hvis du synes, jobbet lyder spændende og ønsker mere information, er du velkommen til at kontakte Chef for Teknologi og Infrastruktur, Carlos Martin Moreno på tlf. 40 82 51 10. Ansøgningsfrist: 05/11/2026 Tiltrædelse: 01/01/2027 Vi forventer at holde 1. samtaler i uge 46 og 2. samtaler i uge 47. Stillingen er på fuld tid med arbejdssted på Amerika Plads 15, 2100 København Ø. Der er mulighed for hjemmearbejde.

JobMatch aggregates public listings. Always apply through the original posting.

Afdelingschef for Cloud, Tooling, Automation & Integration at LB Forsikring · JobMatch